Sorg er en reaktion på det at miste. Sorg kan indebære mange forskellige følelser: Eksempelvis tristhed, ensomhed, modløshed, savn, fortvivlelse, vrede, frustration, skyld og skam. Du kan desuden opleve mange tunge tanker og bekymringer.
Det kan være svært at skille både følelser og tanker fra hinanden, og det hele kan opleves meget intenst og overvældende. Samtidig kan din hukommelse og din koncentration blive påvirket, fordi din hjerne simpelthen ikke kan rumme det hele.
Du vil muligvis også kunne mærke sorgen fysisk i form af for eksempel træthed og nedsat energi, søvnproblemer, kvalme, ændret appetit eller smerter/ubehag forskellige steder i kroppen (eksempelvis hovedpine, mavepine, ondt i brystet, muskelsmerter). Sidst men ikke mindst kan du ændre adfærd. Måske du får let
til tårer, oplever uro, er mere irritabel eller bliver mere indadvendt.
Sorg er et livsvilkår, de ovenstående reaktioner er naturlige og ikke en sygdom.
Det gør dog langt fra oplevelsen af sorg enkel og overskuelig. Sorg er meget komplekst, og ikke to sorgprocesser er ens. Sorgen følger ikke nogen forudsigelig
linje eller opskrift, og den har ingen slutdato. Sorg over den eller det mistede forsvinder aldrig helt, men den vil med tiden blive lettere at bære.
Det er dog vidt forskelligt hvornår og hvordan du vil mærke lindring.
Vi forbinder ofte begrebet sorg med tab af nærtstående personer,
altså ved dødsfald. De mange, og ofte overvældende reaktioner,
som du vil opleve i forbindelse med dødsfald, kan i nogle tilfælde være
meningsfulde at tale med en psykolog om. Sammen med de ovenfor beskrevne psykiske reaktioner, kan du eventuelt have brug for at vende forløbet op til dødsfaldet, måden vedkommende er gået bort på, efter forløbet og samspillet med de andre
pårørende samt relationen til afdøde i det hele taget.
Sorg kan dog opstå i mange andre sammenhænge. Vi kan opleve sorg i relation
til alle former for livsforandringer: Hvis der er noget vi ikke længere er i stand til
(fysisk eller mentalt), en relation, der brister, et socialt fællesskab, som vi ikke længere er en del af eller en drøm vi må opgive. Sorg kan således være knyttet til alt
fra kronisk sygdom/funktionsnedsættelse hos os selv eller en nærtstående, skilsmisse, en fyring, opgivet uddannelse, barnløshed osv. Forandringer, som er en forventelig
del af et almindeligt livsforløb (for eksempel når børnene flytter hjemmefra eller når man går på pension), gør os ofte også sårbare. Det kan medføre sorgreaktioner,
som vi bør anerkende, og som vi nogle gange behøver hjælp til.
Disse forandringer kan også føre til større eller mindre livskriser,
som du kan læse om under emnet livskriser.
Jeg har i mit arbejde oplevet, at alt for mange har gået alt for længe uden at tale
med nogen om deres sorgreaktioner. Dette gælder særligt, når sorgen ikke er
relateret til et dødsfald. Mange af mine klienter er blevet overraskede over, at
jeg har brugt ordet sorg, når der var tale om en rygskade, et farvel til en
sportsgren, en førtidspension, sygdom hos deres pårørende, et brudt
parforhold eller en flytning til en anden by.
At tale om sorg også i sådanne sammenhænge kan således være en måde at
forstå og anerkende de stærke fysiske og psykiske reaktioner, som man måske ellers har gået alene med og måske forsøgt at ignorere.
Sorg en naturlig del af livet. Det er derfor heller ikke sikkert, at man har brug for
at tale med en psykolog. Det kan dog for nogen være en hjælp til at lære sorgen
at kende, så den opleves mindre overvældende og kaotisk, samt en hjælp til at anerkende den og til bedre at kunne tale med andre om den.
Noget der kan være svært på egen hånd er, at finde en balance mellem at
give sorgen plads og samtidig at få pauser fra den. Pauserne skal gerne bruges
på rare aktiviteter, på at se fremad og skabe en ny god hverdag. Selvom man
kan opleve god støtte i sine pårørende, kan et psykologforløb med fokus på sorgprocessen være en måde at sikre sig, at man får draget omsorg for sig selv,
hvor der er fastsat tid til samtale i et rum uden forstyrrelser.